| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Pantheon

Page history last edited by Ida Kirsine Voigt 14 years, 6 months ago

 

Der var næsten ingen litteratur at finde om Pantheon, men her er en sammenskrivning af alt hvad jeg fandt. Har bestilt en bog hjem fra vejle bibliotek på engelsk, måske den kan bidrage med mere viden af den knap så faktuelle art ;) Kort sagt: Siden er stadig under konstruktion ;)  Vh Ida

 

 

 

 

Pantheon er den bedst bevarede bygning i Rom og er en af de få antikke bygninger, som har været i brug hele tiden, fra den blev bygget og indtil nu. Hvorfor bygningen hedder Pantheon, vides egentlig ikke, men på græsk betyder pan alle og theion betyder guder (theo - gud). Man kunne derfor forestille sig, det har været et tempel for alle guder? Det er også nærliggende at tro, at Pantheons storslåede bronzebalagte kuppel skulle forestille himmelhvælvingen - gudernes hjemsted. Men i år 609 indviede Pave Bonifacius IV. templet som kirke for Santa Maria ad Martyres, hvorved bygningen undgik nedrivning.

 

Selve opførslen af Pantheon blev påbegyndt i år 27 f.Kr. af kejser Augustus’ svigersøn, statsmanden Marcus Agrippa. Men i årene 117-138 e.Kr. blev den efter en brand, fuldstændig ombygget af Kejser Hadrian. På facaden af Pantheon står der indskrevet "Agrippa", men den storslåede rotunde (den del af bygningen der bl.a. indeholder kuplen) stammer fra kejser Hadrians tid. Rotundens højde og diameter har samme mål 43,3 meter og rummet opleves derfor meget harmonisk og let. Kuplen blev støbt ved, at man hældte cement blandet med tuf og pimpsten over et midlertidigt træskelet.  Konstruktionen er lavet så kuplen har mange hule og dekorative kassetter for primært at reducere vægten. Det cirkelrunde, åbne hul (oculus) øverst i rotundens centrum, lader solen komme ind og er stadig Pantheons eneste lyskilde. Lysets skiftende indfaldsvinkel giver time for time, et forskelligt indtryk af det prægtige rum.

 

 

 

Pantheons korinthiske søjler er bygget på fundamenterne af Agrippas tempel. Disse søjler understøtter et tag med trekantede pedimenter, og de 6 meter tykke murstensvæggene, som holder hele kuplen, er udstøbt med beton. Bronzedørene i forhallen er 8 meter høje.  

 

 

Pantheon ligger kun 15 meter over havoverfladen og er derved det laveste punkt i nutidens Rom. Tidligere var den ofte udsat for oversvømmelser og de dybe grøfter omkring bygningen viser tydeligt, hvordan århundredes opfyldninger har hævet Roms gadeniveau. I antikken så man op mod Pantheon, ikke ned som i dag. Pantheons kuppel er i øvrigt 1,5 meter højere end kuplen på Peterskirken.

 

Kuplen i Pantheon var oprindeligt dækket med bronze både ind- og udvendigt, men kejser Constans II siges at have stjålet det ydre lag til brug i Kanstantinobel i 667 og pave Urban VIII af Barberinifamilien omsmeltede i 1620 det indvendige lag, dels til kanoner til Castel Sant’Angelo, dels til Berninis baldakin i Peterskirken. Denne handling gav anledning til den berømte spydighed ”det barbarerne ikke ødelagde, det gjorde Barberinierne”. 

 

Pantheon måtte, som så mange andre monumenter, tjene som fæstning i middelalderen og de hak, der af skåret af forhallens søjler, siges at være resultat af at have været anvendt som fiske- og fjerkræmarked, mens pavesædet var i Avignon. Det oprindelige marmorgulv blev renoveret i 1873 i den oprindelige, romerske udformning.

 

Pantheon indeholder gravmæler for de første italienske konger og for kunstneren Rafael, som selv ønskede at blive begravet der. Oven på Rafaels grav står en Madonnafigur af Lorenzetto i 1520. På hans grav står der skrevet det berømte indskrift: ”Da han levede, frygtede naturen han ville overgå hendes værk; med hans død frygtede hun selv at dø.”. Denne indskrift kan vi og Rafael, takke kardinal Pietro Bembo for.

 

 

YouTube plugin error  

 

YouTube plugin error

 

 

 

Mere om Kejser Hadrian kan læses her: http://da.wikipedia.org/wiki/Hadrian

Comments (2)

Henrik Bækgaard said

at 8:57 am on Sep 4, 2009

Super Ida !
Fint med både tekst og link. Prøv også at lægge lidt billedmateriale ind. På Youtube ligger der måske også en lille video, du kan vinkle til.

hbe@ucsyd said

at 6:27 pm on Sep 7, 2009

Nemlig Ida. Godt gået. Håber I andre snart følger efter.

You don't have permission to comment on this page.